Om Howden Forsikringsagentur

Branchespecifikke forsikringsløsninger – med styrken fra en global aktør og nærværet fra en lokal partner.

Howden skilt

Branchespecifikke forsikringsløsninger

Howden Forsikringsagentur er en del af Howden Group og specialiserer sig i forsikringer til små og mellemstore virksomheder i Danmark – både direkte og gennem samarbejde med eksterne mæglere. Vores løsninger kombinerer international kapacitet med dansk forståelse og nærhed.

Som MGA (Managing General Agent) har vi bemyndigelse fra udvalgte forsikringsselskaber til at stå for blandt andet underwriting, policestyring og skadebehandling. Det betyder, at vi kan træffe beslutninger hurtigt, handle fleksibelt og tilpasse løsninger, der matcher virksomheders virkelighed og risici.

Vores styrke ligger i de branchespecifikke aftaler. De er udviklet på baggrund af indgående branchekendskab og erfaring – og netop derfor er de præcise, relevante og konkurrencedygtige. Dækningerne er tydelige. Priserne er fair. Og administrationen er minimal. En løsning skal ikke kræve unødig tid – heller ikke når skaden sker.

Siden 2008 har vi udviklet og forfinet vores brancheaftaler – længe før det blev standard i markedet. Idéen opstod ud fra et ønske om at tilbyde små og mellemstore virksomheder bedre forsikringsvilkår gennem fælles styrke og volumen. Det begyndte med én branche, men voksede hurtigt til flere. I dag er Howden Forsikringsagentur en af de førende i Danmark inden for branchespecifikke aftaler, der tager højde for netop den branche, kunden arbejder i.

En lang række eksterne forsikringsmæglere bruger i dag vores løsninger til deres egne kunder. Det skyldes både hastighed, transparens og enkelhed – men også, at de ved, vi står klar med kompetent rådgivning og en effektiv proces hele vejen fra udbud til skade.

natur

Medarbejdere

Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig med dine forsikringsspørgsmål.

Skal vi give dig et uforpligtende tilbud?

Udfyld formularen, hvis du er interesseret i at høre mere om dine muligheder.

Overvejer du at blive kunde?

Vil du høre mere om, hvordan Howden Forsikringsagentur kan hjælpe dig – som virksomhed eller som mægler – er du altid velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at rådgive dig om den løsning, der passer bedst til netop din situation.

Tlf. 3168 4500
Skriv til [email protected]